Medlemsinformation

Velkommen til Grundejerforeningen Ulriksdal. Her finder du al den vigtigste information, som du som medlem har brug for. Vi stræber efter at holde dig opdateret og informeret om alt, der vedrører vores fælles områder og foreningens virke.

Om Grundejerforeningen

Grundejerforeningen Ulriksdal har til formål at varetage medlemmernes fælles interesser og sikre et attraktivt og velfungerende boligområde. Foreningen består af lejer ved Boligselskabet Sct. Jørgen (afd. 22 & 23), 3 forskellige andelsforeninger og individuelle boligejer. 

Her under finder du flere informationer om de forskellige afdelinger

Parkeringsforhold

I Grundejerforeningen Ulriksdal ønsker vi at sikre gode og trygge parkeringsforhold for alle beboere og gæster. Derfor har vi samlet information om parkering i området samt brugen af de nye ladestandere i én samlet vejledning.

Læs mere om regler, hensyn og brug af ladestandere her:

Beboerhuset Lundkær

Grundejerforeningen Ulriksdal har adgang til et hyggeligt og rummeligt beboerhus på Borgåvej 90B i Viborg. Fælleshuset kan lejes til private arrangementer og har plads til op til 100 personer. Der er desuden mulighed for at leje værelser og aktivitetslokale.

Beboerhuset Lundkær administreres af Boligselskabet Sct. Jørgen og i linket her under kan du læse mere om priser, regler og booking.

Legeplads

I Grundejerforeningen Ulriksdal har vi en skøn legeplads, som frit kan benyttes af alle områdets børn og familier. Legepladsen ligger på vendepladsen i det sydøstlige hjørne af Hamarvej og er et hyggeligt samlingspunkt for både leg og ophold.

Ved legepladsen findes også bord-/bænkesæt, hvor man kan nyde en medbragt madpakke eller en pause i det fri. Vi opfordrer alle til at behandle området pænt og vise hensyn til både hinanden og de omkringliggende beboere.

Container til haveaffald

Grundejerforeningen har opstillet en container til haveaffald, som alle beboere er velkomne til at benytte. Containeren er placeret i den nordlige ende af centerparkeringspladsen ved Borgåvej.

Containeren må kun anvendes til almindeligt haveaffald såsom græs, blade, ukrudt, mindre grene og lignende. Der må ikke afleveres plastikposer, urtepotter, jord, sten eller andet affald.

Ved containeren findes kost og skovl, som kan benyttes til at rydde op efter sig, hvis der spildes ved aflæsning.

Containeren tømmes efter behov. Vi opfordrer alle til at hjælpe med at holde området pænt og ryddeligt til glæde for alle beboere.

Kvashegn i Ulriksdal

Rundt omkring i området er der etableret kvashegn, som frit kan benyttes af områdets beboere. Kvashegnene bidrager til biodiversiteten ved at skabe levesteder for fugle, insekter og smådyr, samtidig med at haveaffald kan genanvendes lokalt.

I kvashegnene må der lægges grene, kviste og mindre afklip fra buske og træer. Materialet skal være rent naturmateriale uden jord, sten, plast, metal eller andet affald.

Vi beder alle om at benytte kvashegnene med omtanke og kun aflevere egnede materialer, så de fortsat kan være til gavn for både naturen og områdets beboere.